Og det var så Guilin. Her har vi så endelig fået set de berømte kinesiske rismarker. Og vi har været på en af de bedste indiske restauranter i Kina, og den eneste. Derudover er denne by lidt anderledes end de andre vi har været i. Blandt andet pga. de små bjerge der er rundt om hele byen.
Onsdag d. 13.3.2013: Stod vi op kl. 5.25 om morgenen, hvorefter vi tjekkede ud og tog en taxi til lufthavnen hvorfra vi fløj til Guilin. Allerede da vi landede med flyveren havde vi en god følelse i maven, da vi kunne se nogle af de specielle, charmerende bjerge der findes i området. Selve byen er lidt mindre charmerende, men vores hostel var rigtig rart. Her var vores værelse endnu ikke ledigt, da vi ankom kl. 10.30, men vi fik spist noget morgenmad og snakket lidt med to ældre herrer fra Canada. Og da klokken så blev 12 fik vi os et værelse. Jonas var lidt utilpas, så han lagde sig i sengen i mens Ninna fik lidt styr på vores blog og hvad vi skulle nå at lave i Guilin.
Det endte med at vi udvidede vores ophold her med en overnatning, så vi først tager til Yangshou på lørdag samt at vi fik bestilt billetter til en guidet tur ud til nogle rismarker og en minoritets landsby i morgen.
Om eftermiddagen endte det med at Ninna fik lokket Jonas med ud for at se det mest interessante i Guilin og på turen hjem, blev det også til en god omgang aftensmad.
Det endte med at vi udvidede vores ophold her med en overnatning, så vi først tager til Yangshou på lørdag samt at vi fik bestilt billetter til en guidet tur ud til nogle rismarker og en minoritets landsby i morgen.
Om eftermiddagen endte det med at Ninna fik lokket Jonas med ud for at se det mest interessante i Guilin og på turen hjem, blev det også til en god omgang aftensmad.
Torsdag d. 14.3.2013: Havde vi 4,5 årsdag. Hvilket vi nød sammen på vores engelsk guidet tur. Vi blev hentet ved hostlet kl. 8.20 om morgenen sammen med et engelsk par på 29 år, og så kørte vi ellers af sted mod rismarkerne og landsbyen med de langhårede kvinder. Første stop blev denne lille landsby, hvor kvinderne gik i meget farvestrålende tøj og havde hår der i gennemsnit var 1,6 meter langt. Kvinden med det længste hår havde hår på 2,2 meter. Det så faktisk ret ulækkert ud, men ja i landsbyen så vi så et show og spiste frokost hvorefter vi tog videre op i bjergene til longji rismarkerne også kaldet Dragon Backbone Rice Terraces. Her gik vi så en god gåtur op til udsigtspunktet og så ned igennem en anden landsby. Dernæst tog vi hjem og valgte så om aftenen at spise på en amerikansk grillbar igen en nummer 1 på tripadvisor, men den var bestemt ikke noget at prale af, så var den indiske vi spiste på i går meget bedre.
Fredag d. 15.3.2013: Sov vi så endelig længe. Mmh! Hvorefter vi gik ned for at vaske tøj og spise morgenmad. Dernæst spillede vi pool. Her skal de lige nævnes at af alle de gange vi har spillet pool her i Guilin, hvilket nu har været 4 gange, der har Ninna vundet! Alle fire gange. Tøhø. Dernæst fik vi styr på den bådtur vi skal sejle med langs lifloden i morgen og ligeledes transporten mellem de næste par steder til og med vi ankommer til Xian. Så Vi får et bedre og bedre overblik. Jonas har lige været til frisør, og når vi har talt med Ninnas far om lidt, så skal vi ud for at spise på den indiske restaurant og så pakke når vi kommer hjem, så vi er klar til næste ryk i morgen.