Nu har vi så været i Yangshuo, og det kan man vidst roligt sige er en af vores bedste oplevelser i Kina. Vi boede på et fantastisk hostel (The Stone Bridge Hostel), som er et rigtig dejligt og hjemligt sted at være. Her mødte vi også Jess og Stephen, som ejer dette hostel. Et finsk par ved navn Ulla og Timo. Og en ung engelsk fyr ved navn Matthew.
Yangshuo i sig selv er et fantastisk sted, med en helt vildt smuk natur.
Yangshuo i sig selv er et fantastisk sted, med en helt vildt smuk natur.
Lørdag d. 16.3.2013: Stod vi tidligt op og tog et Li river Cruise fra Guilin til Yangshuo. Dette var en meget smuk oplevelse, da der langs denne flod er mange karakteristiske bjerge, også selvom vejret ikke helt var med os. Om morgenen da vi vågnede var Jonas lidt utilpas, og hen på dagen blev det kun værre og værre, som havde han fået en madforgiftning. Han tilbragte det meste af bådturen på toilettet, eller den bænk vi sad på. Da vi ankom til Yangshuo tog vi en taxi ud til en lille landsby, hvor vi fandt frem til vores hostel ’’Stone bridge’’. Her blev Jonas smidt i seng og om aftenen spiste vi aftensmad med ejerne fra Australien (Jess og Stephen), samt nogle andre gæster. Jonas blev dog mere og mere syg og havde en meget dårlig nat.
Søndag d. 17.3.2013: Havde Jonas det lidt bedre, men var sengeliggende hele dagen. Ninna passede godt på ham og kom op med ris/suppe/grød til ham, men da han formåede at underholde sig selv med youtubefilm tog Ninna ud på en længere gåtur med nogle af de andre gæster et ældre finsk par ved navn Ulla og Timo samt en yngre englænder ved navn Matt. Det var en god og flot gåtur, hen til en lille sten bro. Om aftenen spiste Ninna med de andre og ja Jonas fik det heldigvis bedre og bedre. Da Ninna havde spist så vi sammen en film og gik dernæst i seng.
Mandag d. 18.3.2013: Sov vi længe, inden vi BEGGE gik ned og spiste morgenmad. Jonas var næsten helt rask igen med kun små maveproblemer. Så dagen blev brugt på afslapning og hygge, så Jonas kunne komme sig til kræfterne igen. Ligeledes planlagde vi sammen med Matt, at vi den følgende dag ville tage på en cykeltur.
Kl. 18.30 var der igen aftensmad, hvorefter vi lærte Timo og Matt at spille 500. Hvilket de faktisk var rigtig glade for at lære.
Kl. 18.30 var der igen aftensmad, hvorefter vi lærte Timo og Matt at spille 500. Hvilket de faktisk var rigtig glade for at lære.
Tirsdag d. 19.3.2013: Tog vi så på cykeltur med Matt. Vi cyklede først ud til en landsby, hvor vi så et traditionelt ler hus og et gammelt tempel. Dernæst cyklede vi igennem Yangshuo ud mod en bjergformation kaldet ’’The Moon Hill’’, og da vi havde taget et par billeder af den cyklede vi over til ’’The Gold Water Cave’’, som lå ved en lille landsby ovre på den anden side af vejen i forhold til Moon Hill. I grotten fik vi så en kinesisk rundtur, hvorefter vi fik prøvet mudderbadning og efterfølgende fik varmen igen i de varme kilder. – Dernæst cyklede vi hjem og spiste aftensmad sammen med de andre før vi tog endnu et spil 500.
Onsdag d. 20.3.2013: Havde vi ikke de store planer, vi sad egentlig bare i solen på den øverste balkon og slappede bare totalt af. Vi fik spillet lidt Lego Harry Potter på computeren, læst lidt i vores bøger, snakket lidt med de andre og så fik Ninna set lidt ’’ Desperate Housewifes’’ i mens Jonas fik spillet lidt playstation. Om aftenen havde Stephen og Jess overgået sig selv med maden, så vi fik steg med sovs, græskar, søde kartofler, ærter, gulerødder og almindelige kartofler. FANTASTISK!
Torsdag d. 21.3.2013: Sov vi vidst lidt længe, slappede så af i løbet af dagen. Om aftenen tog vi så alle sammen efter aftensmaden ind for at se ’’The impression’’, som er en forestilling der foregår nede på floden, med over 600 artister. Det har taget tre instruktører 5 år og 5 måneder at forberede dette show, som var ret overvældende med lys, lyd og effekter. Det var et meget kinesisk show.
Da vi kom tilbage til hostlet gik vi en lille kæreste nattetur rundt i landsbyen inden vi sagde godnat og gik i seng.
Da vi kom tilbage til hostlet gik vi en lille kæreste nattetur rundt i landsbyen inden vi sagde godnat og gik i seng.
Fredag d. 22.3.2013: Stod vi op og fik hostlets fantastiske morgenmad igen. Vi gik en lille tur ind i byen, for at kigge lidt på gaver. Først gik vi igennem et LANGT marked, og dernæst nåede vi til den kendte gade i Yangshuo der hedder West street. Denne gade er fyldt med små butikker, der sælger alverdens små nips ting. Gaden kaldes også ”Hello street”, da det eneste sælgerne kan sige er: ”Hello” også navnet på det de sælger såsom ’’Hallo, Pillow?’’ ’’Hallo, Banana?’’ ’’Hallo, T-shirt’’ osv.
Vi brugte god tid på at kigge efter gode gaver, og da det var brændende varmt, tog vi os da også en lille is.
Vi brugte god tid på at kigge efter gode gaver, og da det var brændende varmt, tog vi os da også en lille is.
Lørdag d. 23.3.2013: Tog Ninna så Jonas med ud på den gåtur hen forbi stenbroen og dernæst ned forbi floden, da dette er en rigtig flot gåtur. Men det var dog lidt skræmmende, da vi pludselig stødte på en halvanden meter lang slange, der hurtigt krydsede vores sti. Der blev vi lidt bange og sprang lige en meter tilbage, for når man højest er vant til at støde på en hugorm, så er det lidt et chok at se en større slange. Ninna kom også til at træde ned i noget mudder på turen, hvilket ødelagde hendes sort/hvide sko. Ups. Hun prøvede ellers at sætte sig ned på en af stenene på åen for at rense skoene, men det hjælp ikke rigtig noget. Øv bøv.
Da det var vores sidste aften havde Stephen og Jess købt fyrværkeri, som de fyrede af efter aftensmaden. Jonas besluttede også at det var tid til en lille øl. Sidst på aftenen gik vi sammen med Matthew op på balkonen, hvor vi spillede kort og snakkede. Ud på natten begyndte det at tordne, lyne og regne ret voldsomt, hvilket var utrolig flot at se mellem alle de bjerge.

Søndag d. 24.3.2013: Kom vi til at sove lidt længe, hvorefter vi pakkede det hele ned. Da vi havde pakket gik vi ned og fik morgenmad. Jess havde sagt at vi selv måtte bestemme hvornår vi checkede ud, så da vi havde spist morgenmad gik vi lige en sidste tur ind til byen sammen med Matthew. Her så vi bl.a. en sjov lille cafe kaldet ”puzzle cafe”. Som navnet antyder, var der en masse små puzzels man kunne få lov at lege med.
Da vi kom tilbage til hostlet hen på eftermiddagen, og vores taxi kom for at køre os ind til Yangshuo fik vi pænt sagt farvel til dem alle. Da vi kom til Yangshuo tog vi en bus til Guilin, hvor vi efter 30 min. fandt frem til vores hostel. Dernæst fik vi noget aftensmad, så en film og gik i seng. Morgenen efter tog vi videre mod Guiyang.